Select Page

Sponseret indlæg

Sponseret indhold på Gastronomien

Når et indlæg er markeret med “sponseret indhold”, “Sponseret indlæg”, “donation givet” eller “sponseret anmeldelse”, så betyder det, at producenten nævnt i opslaget har valgt at betale Gastronomien.dk for at deres indhold er kommet på Gastronomien.dk, eller et eller flere af dets undersider.

På denne side kan du læse mere om, hvorfor du overhovedet kan finde sponseret indhold på Gastronomien.dk, hvad det betyder, og hvor du kan forvente det henne.

Hvorfor sponseret indhold?

Svaret er egentlig ganske simpelt. En side som Gastronomien.dk er ikke gratis at have. Langt fra, sådan set.
Derfor har der ligesiden starten været forskellige former for reklamer på siden, i form af bannerreklamer og affiliatelinks (direkte links til shops – f.eks. Saxo.com). Reklamer som disse giver, i dag, ikke ret mange penge da flere og flere folk bruger forskellige former for blokeringer, f.eks. AdBlock etc., på både computeren og telefonen. Det gør at de forholdsvis mange reklamer (flere end jeg egentlig selv bryder mig om) der er på Gastronomien.dk, ikke tilnærmelsesvis dækker de omkostninger der er ved at drive en blog i denne størrelse.

Omkostningerne

Gastronomien.dk har hver dag mellem 150 og 220 besøgende. Det giver i gennemsnit over en måned ca, 170-180 besøgende om dagen, eller omkring 5000 unikke besøgende hver måned. Hver besøgende besøger i snit ~1.8 side, altså i alt cirka 9000 sidevisninger pr. måned. På hver side er der i snit 3 billeder, der hver fylder mellem 70 og 250 kb, altså bliver der hver måned downloadet cirka 4.860.000 kb, eller cirka 5 GB, billeder fra mine server ned til hver besøgende computer eller telefon. Alt det data gør, at serveren hvor Gastronomien.dk er hostet på, skal have en hvis størrelse, og internetforbindelsen mellem serveren og klienten (= den besøgende) skal også være af en rimelig størrelse. Alt det koster en del penge hver måned.

Lige nu bruger jeg den amerikanske hostingleverandør SiteGround der er en af de allerbedste på markedet inden for hosting. Min plan, GrowBig, koster lige nu ca. 720 kr. om året, eller 60 kr. om måneden. Dertil kommer der lidt forskellige tillægsydelser, f.eks. redeligering af domænet etc., hvilket bringer prisen op på omkring 65 kr. om måneden i gennemsnit. Derudover kommer det årlige gebyr til Dk-hostmaster for domænet, det koster 45 kr. om året, eller 3,75 kr. pr. måned. I alt altså 68,75 kr. pr. måned

Gastronomien.dk er baseret på WordPress, hvilket dog heldigvis er gratis at bruge! Derimod har jeg valgt at bruge et af de bedste temaer jeg har kunnet finde, Divi 2 fra Elegant Themes. . Elegant Themes er en abonnementsordning hvor man får adgang til løbende opdateringe til deres temaer, og kan bruge dem på lige så mange sider man har lyst til. Der er desuden over 50 temaer at vælge mellem. Prisen for det er ca. 580 kr om året, eller cirka 49 kr. om måneden.

Fordelen ved WordPress er at der findes et stort og mere eller mindre professionelt community der designer og bygger plugins til wordpress. Nogle af de plugins er såkaldte premiumplugins som gør brugen af WordPress bedre. Her har jeg været nødsaget til at investere i nogle forskellige plugins, for både at højne brugeroplevelsen, men også for at højne sikkerheden. I alt bruger jeg ca. 600 kr. om året på plugins, eller cirka 50 kr. om måneden.

Alt dette, er blot for at sikre at Gastronomien.dk er oppe og kan modtage jer besøgende, og beløber sig i alt til lige godt 2.000 kr. om året, eller ca, 165 kr. om måden.

Antal besøgende pr. måned

omkostninger pr. måned i kr.