Select Page

Cocogasm muffins med Whisky og chokolade

Cocogasm muffins med Whisky og chokolade

De her muffins er simple, men rigtig lækre. De har næsten lidt konfekt over sig, og når de er færdige bør de gerne være let klæbrige og sticky i midten.

img_50f9f427f5bb-1Der er en del whisky i opskriften, alkoholen fordamper, men smagen vedbliver og giver en lækker dybde, som man mister hvis man ikke hælder lidt af det vigtige vand i.

Det er dog vigtigt man ikke bruger en overdrevet whisky – jeg har brugt en Cardhu 12 års – en helt almindelig dagligdags-whisky, som smager let og godt, og har en rigtig fin smagspalette med blandt andet lyng og hasselnødder, der passer godt til kokossen, nødderne og chokoladen.

Desuden blev kagen bagt på gasgrillen, og da Cardhu’en også har rimelig tydelige noter af egetræ, så passer det jo perfekt, da grillningen ikke giver den store smag. Den optimale whisky ville have været en Dalmore 12 års, der er meget sød og fyldt med chokolade-, vanilje- og julenoter, men er ligeså let i smagen og styrken som Cardhu’en er.

Selvom det er lette whiskyer der er i, så giver den alligevel et ganske fint punch. Især eftersmagen er rigtig god, og varer længe.

Opskriften er rigtig simpel, og det eneste man behøver at hive frem i køkkenet, er en køkkenmaskine, lidt skeer og en lille kasserolle. Sidstnævnte bruges til at smelte smørret.

Cocogasm muffins med Whisky og chokolade
Author: 
Recipe type: Kage · Muffin · Dessert
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
Serves: 28
 
Ingredients
  • 4 æg
  • 400 gr rørsukker
  • 250 gr smør
  • 5 spsk whisky
  • 200 gr mørk chokolade
  • 100 gr. nødder (mandler eller hasselnødder)
  • 200 gr. kokosmel
  • 2 dl hvedemel
  • 2 spsk vaniljesukker
Instructions
  1. I en røremaskine; pisk æg og sukker godt og grundigt lyst og luftigt
  2. Smelt imens smørret i en lille kasserolle, og lad det køle ned til 40-45°C
  3. Hak chokoladen og nødder groft, men lad cirka ¼ af være hakket meget fint.
  4. Hæld whisky i sukker-ægge-blandingen, og bland derefter smørret i.
  5. Rør godt rundt, og tilsæt derefter resten af ingredienserne.
  6. Dejen skal være lind og blød
  7. Fordel dejen i muffin-forme (¾-fyldt) og sæt i ovnen på 200°C. Skal de i grillen, så er det også 200°C, inddirekte varme.
  8. Giv dem mellem 10 og 15 minutter afhg. størrelsen på dem. Når de er færdige, skal de være let brune, men til den lyse side.

img_6795Servér eventuelt med en Scotch Coffee.

Bagning på Gasgrill – Weber Spirit e330

Når man bruger sin gasgrill som almindelig ovn, så kræver det, at man styrer temperaturen ret præcist. Man bør også huske på, at i en almindelig konventionel ovn, der kommer varmen både fra oven og fra bunden. På en gasgrill kommer varmen 100 % fra bunden. Det er derfor rigtig vigtigt at man bruger indirekte varme, altså at man har et område på risten, hvor der ikke er varme direkte nedenunder. I stedet virker indirekte varme ved, at man varmer ovn-rummet op. Det betyder også, at hver gang du åbner lågen, så fiser det meste af varmen ud. Det er altså ikke vandbakkelser man skal lave på sin grill.

Til denne opskrift forsøgte jeg mig med forskellige metoder. Spirit’en har et rimelig stort grill-areal, og nogle rimelig store gasbrændere. Jeg prøvede derfor at have to muffin-pander på samtidig – en stor og en lille, hvor de blev placeret ude til højre, og det kun var den venstre brænder der kørte for fuldt blus. Det lykkedes dog ikke rigtig, og temperaturen ville ikke komme meget over de 135-140°C. Jeg måtte derfor ty til midter-metoden, hvor de to yderste brændere kørte for ¾-blus, mens den midterste var slukket. For at maksimere pladsen, røg den lille bradepande op på brødristen, hvilket dog ikke fungerede helt efter hensigten, da den røg ned et par gange.

Desuden skal man huske at vende pladen 1-2 gange under bagningen, så afbagningen bliver helt jævn. Det bør man dog også gøre i de fleste ovne.

Bager man i en gasgrill er der ikke nogen smagsfordel ved det. Man kan eventuel tilsætte lidt flis, men til den her opskrift kan jeg ikke se formålet.

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: