Select Page

Hjemmelavet snaps med hasselnødder og vanilje

Hjemmelavet snaps med hasselnødder og vanilje

Den her hjemmelavet hasselnøddesnaps er super nem at lave, og er klar til at blive drukket allerede efter 2-3 ugers tid, men bliver bare bedre og bedre af at stå.

Snapsen er sød, blød og fyldig, og (desværre vil nogle måske sige), meget letdrikkelig, dog uden at være vimset eller alkoholsvag. Den kan laves i forskellige udgaver og smagsnuancer ved at ændre på grundalkoholen. I min udgave her, brugte jeg en klar mild Snaps fra Føtex (der var sat ned til 35 kr.). Det giver noter af anis og den velkendte snapsesmag i baggrunden, hvilket bidrager til at give den her hjemmelavet snaps en masse fine noter, der gør den spændende at smage.

Jeg vil anbefale at drikke den kold, men ikke direkte fra fryseren, da den så bliver alt for sød. men omkring 0°C er en god temperatur, da hasselnøddenoterne så forsvinder helt og addeles. Omvendt, så er snapsesmagen meget påtrængende hvis den drikkes ved stuetemperatur.

Det skal du bruge

200 gr hasselnøddekerner
1 stang vanilje
50 cL klar, mild Snaps
2-5 spsk rørsukker

Lagring

I en minihakker eller foodprocessor hakkes hasselnødderne groft, således at der både er helt finskårne og næsten hele nødder
Flæk vaniljestangen
I et skoldet glas, tilsæt hasselnødder og vanilje, overhæld med snaps. Det er vigtigt at snapsen dækker nødder og vanilje helt.
Lad det stå tætsluttet et mørkt sted i minimum 2 uger. Ryst glasset hver gang du går forbi, så vaniljen fordeles

Filtrering

2-3 dage inden snapsen skal drikkes og serveres, filteres den fra alle nødderne. Gem dem, da de kan bruges til en ny omgang.

Før filtrering

Før filtrering

Hæld snapsen igennem fin-masket sigter, så alt grums og nødderne fjernes.
Put snapsen i fryseren. Når den er frossen, vil alt grumset være bundfaldet, og den klare snaps ligge, flydende på toppen. Hæld den klare snaps op i en ny, evt. midlertidig, beholder. Smid bundfaldet ud.

Smag på snapsen! Tilsæt eventuelt noget rørsukker, hvis den mangler sødme – det er meningen den skal være sød!

Sæt den på køl igen og server den afkølet som beskrevet foroven.

Obs. Når sukkeret er tilsat, så vil alkoholen gærer, med mindre den er i fryseren, som sætter gæringen næsten i stå! vær derfor opmærksom på, at flasken ikke springer, hvis den f.eks. står varmt!

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *