Select Page

Lækre Kebabspyd til grillen

Lækre Kebabspyd til grillen
Efter en lille omgang rengøring er den så god som ny!

Efter en lille omgang rengøring er den så god som ny!

Min kæreste og jeg flyttede for et par måneder siden ind i vores helt egen lejlighed i Køge, syd for København. Med til lejligheden hører der en lille god ejerforening, hvor man hjælper hinanden, og hellere giver andre fornøjelsen af sine brugte ting,i stedet for at smide dem ud eller tjene en beskeden skilling på Den Blå Avis.

Netop sådan en oplevelse have vi for et par uger siden, da en “nabo” i foreningen spurgte, om der var nogle der kunne bruge en ældre 47cm Weber One Touch Platinium grill til noget, hvilket min kæreste og jeg hurtigt kunne nikke ja til.
Samme aften blev den hentet og et par dage efter blev den startet op første gang. Siden da har der næsten været ild i dyret hver dag!

I går var der såmænd også gang i grillen, og i stedet for de traditionelle grillvarianter vi har haft på weber’en indtil nu, så blev det til en omgang hjemmelavet “kebab-spyd”/shish kebab med lidt grillet grøntsager, hjemmelavet hummus og brød med pesto og ost. Super nemt, lækkert og sommerligt.

Det lækre ved disse kebabspyd er, at de kan costumizes i alle mulige henseende afhængig af hvad man har i køleskabet eller hvad der lige var på tilbud i Føtex.

Fars til kebabspyd

Fars til kebabspyd

Det er dog vigtigt at farsen er rimelig fast og ikke har alt for lav en fedt procent, da kødet ellers bliver alt for tørt og risikerer at gå helt i stykker på grillen når man vender og flytter det. Det kan også kraftigt anbefales, at man bruger flade grillspyd (så kaldte Adana spyd) som kan købes online. Jeg brugte almindelige grillspyd i metal, og kødet skøjtede ret meget rundt, men det blev nu godt alligevel.

Man kan enten vælge at spise kebabspydende med lidt dressing og hummus til og nogle grillede grøntsager, eller man kan varme nogle pitabrød og lave en killer hjemmelavet kebab! Kun fantasien sætter grænser!

Hjemmelavet Kebabspyd til grillen
Author: 
Recipe type: Grill
Cuisine: Tyrkisk
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
Serves: 4
 
Lækre kebabspyd til grillen med masser af lækre krydderier og grøntsager.
Ingredients
  • 400 gr. hakket oksekød, ca. 8 % fedt
  • 1 æg - str. M/L
  • En håndfuld groft hakket basilikum
  • Et styk fint hakket forårsløg
  • 3-4 tsk tomat-salsa (Den fra Alfred & Kathrine er sublim)
  • En lille håndfuld reven ost
  • 5 spsk rasp (afhængig af størrelsen på ægget)
  • ca. 1 spsk frisk rød chili
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 skvæt Sweet Baby Ray's BBQ-sauce
  • Krydderier: Oregano, chili, hvidløg, salt, peber, timian, spidskommen
Instructions
  1. Alle ingredienser blandes godt i skål, gerne med håndmixer så du får en ensartet fars.
  2. Stil farsen på køl i 30 minutter mens du tænder grillen op.
  3. Tag 4-5-6 grillspyd (hvis du bruger træ, så husk at de skal have været fuldt sænket i vand i minimum 30 minutter) og gør dem klar, evt. med olie.
  4. Tag noget husholdningsfilm og bred det ud på køkkenbordet
  5. Form en pølse af farsen og læg det på husholdningsfilmen
  6. Stik spydet igennem og rul kebabspyddet godt op med husholdningsfilmen
  7. Gør det med alle spyd og læg dem i fryseren i min. 10 minutter mens du laver tilbehør på grillen eller jager hvepse væk!
  8. Når kullene er klar lægges de ud i grillen, så halvdelen af grillen er direkte og den anden halvdel er indirekte (Den såkaldte "Glæsels-metoden").
  9. Tag dine spyd og læg på den direkte-side i maks 2 minutter.
  10. Vend dem og giv dem 2 minutter på den anden side også.
  11. Tag dem fra og læg dem i den indirekte side i 5-6 minutter.
  12. Servér med hummus, hvidløgsdressing, tzatiski eller andre lækre dressinger.

 

Kebabspyd til grillen

Kebabspyd til grillen

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: