Select Page

Sådan får du en god Valentins Dag

Sådan får du en god Valentins Dag

Gennem de seneste par år, er Valentines Dag blevet mere og mere populær, nok både på grund af restauranternes og blomsterhandlernes intensive annoncering, men også fordi det er en hyggelig tradition hvor man viser man værdsætter og elsker ens kæreste eller kone. I år er heller ingen undtagelse.

Jeg har prøvet at finde nogle af de bedste og hyggeligste valentins tilbud på de Københavnske restauranter og samtidig giver nogler gode tips til en romantisk hjemmelavet middag for to.

Restauranter

Det er altid hyggelig at gå på restaurant og Valentins dag har de fleste restauranter lavet en speciel menu der gør det hele lidt mere specielt. Her er nogle af dem jeg synes er værd at overveje.

Sushi

Noget af det populæreste kærlighedsmad er sushi. Både fordi det generelt er populært, men også fordi at der er noget sexede over sushi. Det er enkelt, simpelt og flot.

En af de bedste sushirestauranter i København er Sushitarian på Gothersgade, lige ved Kgs. Nytorv. Her har de sammensat en lækker 4 retters menu der både kan nydes i den hyggelige og ny-restaureret restaurant eller tages med hjem.

Menuen består af Sashami og østers, Ebi Tempura, en udvalgt sushimenu og dessert.

Maden koster 595 kr. per person uden drikkevarer, men hvis man vælger den tilpassede og lækre vinmenu til 1200 kr. per person, får man også velkomstdrink og kaffe/avec efter maden.

Bestil og se mere her: http://www.sushitarian.dk/

Gourmet og skov

Et af Danmarks flotteste slotte, i følge min mening, er Vallø Slot. Hvor også slotshaven er fantastisk hyggelig og romantisk.

Meget passende kan man derfor starte ud med en gåtur blandt de store og flotte træer og hyggelige buske og stier, hvorefter man kan tilbringe en aften på Vallø Slotskro, som servere en uovertruffen lækker 5-retters menu bestående af torsk, ørred, vildsvineravioli, kronhjort og passionsfrugtdessert.

Vallø Slotskro håndhæver dog ikke helt traditionen, i det menuen kun findes indtil i aften, den 11. februar. Man behøver dog ikke en undskyldning som valentins dag for at besøge kroen.

Menuen koster 450 kr. pr. person, og hertil kan købes en vinmenu for samme pris.

Læs mere på http://www.valloslotskro.dk/valentines.php

Nem og billig tapas

Hvis man gerne vil bevarer den hjemlige hygge, men ikke har tid, mulighed eller lyst til at tilbringe hele dagen i køkkenet, kan tapas-posen fra Cofoco’s Le Marché være et rigtig godt bud. Den er desuden også perfekt hvis man er på et lidt stramt budget, da man for kun 300 kr for mad nok til to, inkl. en udmærket flaske hvidvin.

Menuen består af:

Krabbesalat – med agurk, sprødt rugbrød og ærteskud.
Røget laks – med agurk, peberrod og karse.
Crudité af grøntsager med Karl Johan mayonnaise.
Pasta med majskylling og kantareller.
Spicy oksekødssalat med nudler.
Chokolademousse med jordbærknas.
New yorker cheesecake.
Brød og smør

Menuen skal hentes i løbet af eftermiddagen, og hvis den anrettes lidt fint (spørg efter tips når du henter den) på et flot bord med levende lys og røde servietter, er det svært for din date ikke at blive lidt blød i knæerne.

Bestil og se mere på http://madbillet.dk/show/event/valentines-tapaspose 

Østers og bøf

En af de lidt ukendte og oversete restauranter i København, er Midtown Grill på hotel Mariott på Kalvebod brygge. Restauranten er ganske hyggelig og med et fantastisk vue over havnen og Islands Brygge, og menukortet er fisk, skaldyr og amerikanske bøffer med veltilberedt tilbehør.

Menuen de har sammensat til Valentins dag er 4-retters amerikansk inspireret menu med Østers i ravioli, Hjemmelavet Gravad Laks, Oksemedalion og lun chokolade fondant med sorbet is.
Prisen er 425 kr., uden vin, men med velkomstdrink.

Bestil og se mere på http://www.midtowngrill.dk/index.html 

Champagne og jomfruhummere

Københavns nyeste og vel nok også mest spektakulære hotel, er Bella Sky i Ørestaden. Hotellet er just blevet færdigbygget og har blandt andet gjort sig bemærket med sin fantastiske arkitektur og en etage kun for kvinder! Det bliver dog ikke aktuelt Valentinsdag hvor deres restaurant Bella Sky Bar har sammensat en lækker 3-retters menu bestående af jomfruhummere, en lækker bøf med svampe og en lækker Gatau. Herligheden koster 535 kr. per person, uden drikkevarer.

Men det der gør denne menu speciel, er champagnemenuen der blevet sammensat til de forskellige retter. For 650 kr. pr. person får man et glas champagne til hver ret som skulle gøre det ekstra lækkert og specielt.

Bestil og læs mere på http://www.bellaskycomwell.dk/restaurant/valentines_day

Burgere og shots

Hvis man i stedet vil fjerne lidt af romantikken og i stedet invitere sin udkårne på burgeres, øl og shots, så er Cock’s & Cows helt sikkert stedet!

Det har sammensat en voldsom menu bestående af deres Governator-burger, twister-fries, chili-mayo, budweiseres og fishermans-shots, i alt til 399 kr. for to personer.
Det bliver måske ikke den romantiske aften, men settingen i er hyggelig og det skal nok give rum til samtale om de enorme burgere og den kedelige øl (som en Bud er!)

Du kan læse mere om mit besøg på Cock’s & Cows her, og se tilbudet på deres facebookside her

Dining Week

En oplagt mulighed for at spise på en af Københavns bedre restauranter, men til en billig penge, er Copenhagen Dining Week som afholdes i næste uge. De fleste restauranter i arrangementet kører dog ikke med en speciel valentinsmenu, men i stedet med en speciel Dining Week Menu som dog ikke gør det dårligere, tværtimod. Der er mange restauranter at vælge mellem og det bedste er, at prisen er 200 kr. pr. person, inkl. en flaske S. Pellegrino vand.

Læs mere her

Tips og tricks til en hjemmelavet Valentins menu

Hvis man hellere vil stå for det hele selv, så har jeg skriblet lidt tips og tricks ned, både til hvad man kan finde på som menu, men også til at gøre aftenen ekstra romantisk og hyggelig.

Invitationen

Hvis man skal gøre det ordentlig, så skal man starte ud med selve invitationen til aftenen. Det er lige gyldigt om det er en date man har mødt 3 gange eller sin kone gennem 20 år. Invitationen gør det spændende, romantisk og specielt. Noget som de fleste piger vist værdsætter.

Den klassiske er selvfølgelig en buketblomster leveret med bud med et sødt kort, den er dog også dyr, så i stedet kan man bare sende et almindelig kort, evt. med nogle tørrede blomster i kuverten der dufter dejligt.
En anden måde, der både er sjov og ret kreativ, er at bage lidt cupcakes, pynte med lyserød frosting og nogle sukkerhjerter, og så skrive et sødt kort.

Ellers gælder det bare om, at være kreativ og romantisk, så skal det nok gå!

Menuen

Den klassiske valentins ret er selvfølgelig Østers, som endda skulle have en speciel effekt for kærlighedslivet. Det er dog ikke alle der lige har mulighed for at få sådan en ret hjem, især ikke på et lille budget, så i stedet vil jeg foreslå at man smutter i Netto og køber Løgismose’s Cappacio for ca. 30 kr., anretter det på en stor tallerken på en bund af blandet grøn salat (baby mix eller italiana) og servere det med en let tør hvidvin.

Til hovedret kan man så tage til slagteren og købe to lækre bøffer, f.eks. oksemedalioner eller entrécote. Og når man nu har sparet på forretten, så gør det ikke noget at man punger lidt ud for hovedretten.
Hertil laves en grøn salat, f.eks. Kusine Sofies, og nogle lækre kartofler, f.eks. Pommes Anna, samt selvfølgelig en god bearnaise. Hvis man ikke er helt ferm til dette, så tjek DR.dk/nu og find frem til Spise med Price som giver en god og nem opskrift. Som tilbehør er en bagt hvidløg ret godt eller bagte tomater.
Hertil finder man en kraftig rødvin eller nogle gode øl, f.eks. Jacobsen Brown Ale

Til dessert er en fantastisk kirsebær brownie eminent,  hertil findes en lækker appelsin-sorbet (også fra Irma) eller en solbær-sorbet, samt en kraftig chokolade-is (f.eks. Ben & Jerrys Brownie Fudge eller New York) som selvfølgelig serveres med en tør muscatvin eller en asti.

Til senere på aften indkøbes lidt blandet frugt, blandt andet jordbær, frisk ananas og æbler, og måske lycheefrugt, ananaskirsebær og passionsfrugt. Dette er det ultimative romantik man kan foretage sig sådan en aften.

Opdækning

Til valentins dag skal det være hyggeligt, romantisk og simpelt. Det kan man gøre på to måder, den ene er den klassiske:

Et lille bord placeret midt i stuen, med en strøget hvid dug, et par simple men flotte lysestager med hvide lys. Maden skal selvfølgelig anrettes på nogle flotte hvide tallerkner, evt. med sølvkant. Rundt omkring skal lyset dæmpes, hvis du ikke har lysdæmper, så hæng noget hvidt dug eller noget over lamperne og så køb en stor buket blomster der indeholder lidt roser og andre romantiske blomster.

Den anden måde er den rustikke, der er blevet ret så populær.

Igen, brug et lille bord, det gør det hele mere intimt og romantisk. Dugen skal væk (med mindre det er usandsynligt grimt bord, men så find en blomstret dug eller noget lignende) og find nogle lysestager med forskellige højde og gerne med lidt stearin på fra tidligere tider.
Tallerknerne må gerne være store og grove og måske i forskellige farver. Find nogle store bourgogne -vinglas og hæld vinen på en fin karaffel.
Her kan det være fantastisk at  lave en lækker simreret i en flot Le Crusét støbejernsgryde som bliver serveret direkte på bordet.

Held og lykke!

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *