Select Page

Anmeldelse: Vesterbros Originale Burgerrestaurant

Anmeldelse: Vesterbros Originale BurgerrestaurantScore 88% Score 88%

Istedgade på Vesterbro i København er ikke længere kun kendt for dets mange sexbutikker og kødelige tilbud, men er også blevet endnu en gastronomisk pin på det københavnske madkort. Her er det dog mad til folket der er i højsædet, og det er lige præcis det Vesterbros Originale Burgerrestaurant sætter en dyd ud af at opholde.

Restauranten har ligget på Istedgade 34 siden 2012 og ligger i en gammel saunaklub for bøsser, hvilket indretningen giver få subtile hint om, blandt andet med de hvide metro-fliser og det rå interiør, hvor stole, bænke og borde er i diner-stil med rødt læder og der er frit skue til den pulserende Istedgade med alverdens forskellige og mærkværdige typer, samt til den lille bardisk hvorfra de iskolde øl bliver serveret i iskolde fadølsglas der hurtigt danner øl-sne på toppen.

Jeg har nu været på Vesterbros Originale Burgerrestaurant ad tre omgange, den ene i forbindelse med arbejde og de to andre i privat regi. Alle tre gange har den stået på forskellige slags burgere, pommes frites og dip, og jeg vil herunder komme med en samlet anmeldelse baseret på de tre gange.

[xrr rating=5/6 label=”Indretning og Atmosfære:”]

Maden

Der findes altid mindst 10 forskellige burgere på menuer på Vesterbros Originale Burgerrestaurant, hvor af 1-2 er specielle burgere der skiftes ofte, normalt hver anden-tredje dag. Dette betyder at lige meget hvad, er der altid noget nyt at prøve derinde.

Generelt er burgerne er meget høj kvalitet, helt klart på niveau med Cock’s & Cows som jeg tidligere har anmeldt og har besøgt flere gange efterfølgende, og i nogle områder endda endnu bedre. Dog, er kvaliteten ikke altid helt lige. Et eksempel er den sidste gang jeg besøgte Vesterbros Originale Burgerrestaurant og fik dagens sæson-burger; pulled pork og cole-slaw, hvor det var tydeligt at kødet havde ligget lidt for længe i en cantine og i hvert fald ikke var blevet frisk-“trukket” sådan som man ellers kunne ønske sig. Cole-slaw’en var dog ganske god, selvom den ikke kommer på højde med min egen, da der tit er alt, alt for meget dressing, hvilket også var tilfældet her.

De to andre gange har burgerne været rigtig gode, omend kunne de godt trænge til lidt ekstra smag, specielt “Den spændende” med aubergine relish, pesto og parmasan er lidt tam.

Vesterbros Originale Burgerrestaurant specialisere sig dog også på side-orders, hvor der blandt andet er 5 forskellige slags pommes frites, samt onion rings. Jeg har smagt alle pommes fritsne i mindre portioner, og er alle ganske gode. Deres onion rings er dog virkelig det man skal gå efter. Uhyre sprøde takket været panko-raspen, og meget saftige løg, hvor du rent faktisk kan smage det er løg du sidder og tygger på og ikke blot pap som mange andre steder.

Til pommes frites og onion rings dertil hører dyppelse! Som standard står der altid en flaske helt hjemmelavet ketchup på bordet, som dog variere rimelig meget i konsistens. Den ene gang var den lækker tyk og meget smagfuld, mens den tredje gang var det en sjasket omgang uden meget smag af tomat. Det tyder selvfølgelig på det er hjemmelavet, men ville da være rart hvis der var konsekvens! 🙂

Herudover tilbyder Vesterbros Originale Burgerrestaurant 6 forskellige dips, hvor jeg også har været igennem dem alle sammen, og der er mangler der helt sikkert noget power i smagen og styrken. F.eks. smager Irmas Belgiske Bearnaise meget, meget bedre end den her hjemmelavet, og det virker ærgerligt og synd.

En rigtig lækker ting som man ikke ser så tit i København er, at Vesterbros Originale Burgerrestaurant har frosne ølglas. Det smager helt fantastisk at få en kold pilsner i et iskoldt frossent glas, og man bliver meget hurtig enig med sig selv om, at sådan en fryser må man have derhjemme så man også selv kan serverer øl i frosne glas!

[xrr rating=5.5/6 label=”Maden:”]

Konklusion

Alt i alt er Vesterbros Originale Burgerrestaurant helt sikkert et besøg værd, hvis man leder efter en god og lækker burgeroplevelse i København. Smagen er nogen gange lidt tilbage, men den samlede fornemmelse i maven man kommer ud med er helt perfekt tilpas!

Settingen er rigtig hyggelig og personalet og serveringen passer til den amerikanske diner-indretning.

[xrr rating=5/6 label=”Prisen:”]

[xrr rating=5/6]

 Vesterbros Originale Burgerrestaurant

Adresse: Istedgade 34-36, København V Bookning: Tlf.: 33 11 33 03 Hjemmeside: http://vb-burgers.dk Åbningstider: 12 til 22, frokost tilbud fra 12 til 16

Prisniveau: billigt

Type: Burger bar

 

Anmeldelse

88%

Opsummering Alt i alt er Vesterbros Originale Burgerrestaurant helt sikkert et besøg værd, hvis man leder efter en god og lækker burgeroplevelse i København. Smagen er nogen gange lidt tilbage, men den samlede fornemmelse i maven man kommer ud med er helt perfekt tilpas! Settingen er rigtig hyggelig og personalet og serveringen passer til den amerikanske diner-indretning.

Indretning og atmosfære
85%
Maden
90%
Maden
90%

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *