Select Page

Hjemmelavet flødeboller med nødde- og marcipanbund

Hjemmelavet flødeboller med nødde- og marcipanbund

Jeg har længe villet prøvet at lave flødeboller selv, både fordi at lækre, dyre og vel-lavet flødeboller de senere år er blevet noget nær et af de største hits inden for slik-genren, godt hjulpet på vej af Summerbirds eminente flødeboller der fås rundt omkring i landet i diverse ‘nips’-butikker.

Igår kom der så endelig en anledning til at lave nogle flødeboller, da min far og hans kone kom forbi for at sætte nyt køleskab op i lejligheden, og vi derfor ikke kunne sidde ved spisebordet at spise, men måtte tage os til rette i sofa’en. Og så er en flødebolle jo en perfekt lille dessert, som relativt nemt kan spises med en god kop kaffe. Desuden så havde jeg hele lørdagen til at give mig i kast med forsøget, så der var jo masser af tid til både at handle ind og gøre klar.

En af mine kombineret forcer og svagheder er, at jeg som oftest har meget høje ambitioner når jeg går igang med sådan nogle nye gastronomiske projekter. En force fordi det gør jeg ikke holder mig tilbage, men en svaghed fordi at man mange ting, specielt finere desserter som dette, så kræver det lidt øvelse før teknikkerne gør det lige så nemt og sjovt som det burde.

Denne gang fejlede ambitionsniveauet heller ingen ting, og min plan var at jeg ville lave fire forskellige slags flødeboller, med to forskellige bunde (En marcipan-bund og en nøddebund, fordi min kæreste ikke kan lide marcipan), to slags chokolade og forskelligt pynt. Sådan gik det ikke helt!

Nøddebunde – Grundopskrift

Inden jeg overhovedet dog kunne gå igang med selve flødebollerne, skulle der først laves bunde. Jeg har før lavet nøddebund til kager og des lige, og de er virkelig nemme at lave.

Man kan bruge alle slags nødder, men personligt, i hvert fald til flødeboller som jeg lavede dem, så passer mandler og hasselnødder altså bedst. Men u-saltede pistacienødder er også lækre, hvis man ønsker sådan en smag. Hasselnødder er dog gode som “grundnød” da, de for det første har god smag, og for det andet er ret fedt-holdige, så de hænger godt sammen. Derudover er hasselnødder jo ret billige, hvilket ikke gør noget.

Tid og sværhedsgrad

15 minutter – meget let

  • 1 bager past. æggehvider (1,5 æggehvide)
  • 70 gr. sukker
  • 130 gr. hasselnødder
  • 40 gr. mandler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180° varmluft
  2. Start med at piske æggehvider og sukker til en stiv og fast marengs
  3. I en blender eller des lige, blendes fint 2/3 af nødderne til nøddemel. (blend til det er helt, helt fint)
  4. Herefter blendes den resterende 1/3 af nødderne mere groft, men ikke alt for groft. Man skal kunne mærke strukturen.
  5. Vend de blendet nødder i den stive marengs og bland det godt, uden at slå luften ud af “dejen” dog!
  6. Put dejen i en stor sprøjtepose med en stor rund tyl (ca. 20 mm) og på en bageplades, sprøjtes dejen ud i den størrelse du ønsker flødebollerne.
  7. Bag ca. 10-12 minutter midt i ovnen, men hold øje med dem. De må ikke blive alt for mørke.

Samtidig med, at jeg lavede nøddebundene, formet jeg nogle kugler marcipan, og trykkede dem rustikt ud på en bageplade og satte dem ind sammen med nøddebundene, dog kun i 8 minutter.
Desværre er mit køkken udstyret med sådan en forfærdelig ovn, at marcipanbundende ikke blev så gode som jeg havde håbet.
Jeg har også fundet ud af, at jeg faktisk bedre kan lide ren marcipan, dyppet i mørk chokolade, i stedet for bagte bunde.

De fire slags skum til flødeboller

Som skrevet før, så var min oprindelige, og meget ambitiøse plan, at der skulle være fire slags skum: Vanilje ( / almindelig), appelsin, mokka og kirsebær.

I bund og grund burde det ikke være noget problem at lave fire slags, da skummet blot er italiensk marengs (se opskrift længere nede) som jeg har arbejdet med en del gange før og ikke har haft de store problemer med.

Først kommer lige en opskrift på almindelig italiensk marengs

Tid og sværhedsgrad

10 minutter – meget let

Ingredienser

  • 150 gr. past. æggehvider
  • 1 dl. vand
  • 300 gr. sukker

Sådan gør du

  1. På en køkkenmaskine eller med en håndmixer piskes æggehviderne til “blødt” skum. På en KitchenAid tager det cirka 3 minutter på højeste hastighed.
  2. I en lille gryde varmes sukkeret og vandet op til det koger og bliver til sirup. Lad det koge i en 3-4 minutter.
  3. Når siruppen har kogt, køles den lidt af og hældes derefter forsigtigt (mayonnaise-metoden) ned til æggehviderne. Når det hele er i blandet, så piskes der i lang tid. Mindst 15-17 minutter, så massen bliver afkølet og kold. Hvis der ikke piskes længe nok, så falder flødebollerne sammen (mere om det senere…)

Som det kan ses, så er det rimelig nemt at lave og det var også medvirkende til, at ambitionsniveauet var så højt.

Appelsinskum

Jeg startede med at lave appelsinskum, og ville kun lave en halv portion. I stedet for vand, tog jeg dog friskpresset appelsinjuice fra to økologiske appelsiner, efter jeg havde “skrællet” dem for appelsinskræl med et microplane-rivejern (så kun det gule kommer med). Siruppen blev blandet og selve skummet tog sig godt ud og smagte ret godt med en svag note af appelsin. Jeg tilsatte appelsinskrællen, men af uvisse grunde var skrællen lidt bitter når den kom ned i massen og havde ligget der i et stykke tid. Det gjorde dog ikke noget når der kom lidt chokolade på.

Jeg kom massen i en sprøjtepose, og kunne godt mærke, at der var noget som ikke helt passede i forhold til hvad jeg havde forventet. Massen var meget blød og lidt for flydende i forhold til hvad jeg havde forventet, men jeg valgte alligevel at sprøjte den ud på nogle bunde og sætte dem, med skummet på, i en 170° varm ovn med over/under-varme. På den måde, bliver skummet nemmere at arbejde med, når man skal overtrække det med chokolade.

Flødebollerne skal have cirka 4-5 minutter i ovnen, men fordi at min ovn er så ringe, så passede varmen slet ikke, og min ovn var 220-230° varm, hvilket gjorde at skummet puffede helt op, og jeg blev nød til at kassere portionen, i det at efter et par minutter faldt de helt sammen igen og blev nærmest flydende indvendigt.

Kirsebærskum

Jeg var dog ikke slået helt ud endnu, og besluttede derfor at lægge appelsinskummet på hylden, og i stedet kaste mig over kirsebærskum. Her havde jeg et glas dessert-kirsebær (samme som jeg brugte i min vinter-brownie) stående i skabet. Jeg erstattede vandet med lagen fra kirsebærene og fik en flot rød sirup. Det blev blandet i de piskede æggehvider og resultatet var ret prangende.
I mens jeg piskede løs, fjernede jeg så meget væske jeg kunne fra kirsebærene og mote dem godt og hakkede dem derefter meget, meget fint til en mellem-fin mos som jeg tilsætte skummet, der derved fik flotte røde kirsebærstykker i.

Da massen kom op i sprøjteposen var den meget bedre en appelsinskummet, og efter at ovnen var blevet reguleret lidt, kom de derind og voksede meget lidt i størrelsen og faldt ikke ned.

Som sagt var det en ret ambitiøs plan, og jeg nåede da heller aldrig at komme længere end de to slags skum, nemlig kirsebærskummet (som smagte helt fantastisk) og almindeligt vaniljeskum, som også var rigtig lækkert og luftigt.

Det største problem skete dog, da jeg skulle overtrække dem med chokolade. Her havde jeg ikke fået tempereret chokoladen ordentligt, så det gik ikke så godt. Dem jeg fik overtrukket, var dog rigtig lækre og selvom chokoladen ikke havde knækket, så smagte den fantastisk.

 

Samlet opskrift på Flødeboller

Her kan du få hele opskriften og nemt printe den ud!

Hjemmelavet flødeboller med nødde- og marcipanbund
Author: 
Recipe type: Dessert
Cuisine: Dansk
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
 
Ingredients
  • Nøddebunde:
  • 1 bager past. æggehvider (1,5 æggehvide)
  • 70 gr. sukker
  • 130 gr. hasselnødder
  • 40 gr. mandler
  • Grundopskrift på skum:
  • 150 gr. past. æggehvider
  • 1 dl. vand
  • 300 gr. sukker
Instructions
  1. Nøddebunde:
  2. Tænd ovnen på 180° varmluft
  3. Start med at piske æggehvider og sukker til en stiv og fast marengs
  4. I en blender eller des lige, blendes fint ⅔ af nødderne til nøddemel. (blend til det er helt, helt fint)
  5. Herefter blendes den resterende ⅓ af nødderne mere groft, men ikke alt for groft. Man skal kunne mærke strukturen.
  6. Vend de blendet nødder i den stive marengs og bland det godt, uden at slå luften ud af "dejen" dog!
  7. Put dejen i en stor sprøjtepose med en stor rund tyl (ca. 20 mm) og på en bageplades, sprøjtes dejen ud i den størrelse du ønsker flødebollerne.
  8. Bag ca. 10-12 minutter midt i ovnen, men hold øje med dem. De må ikke blive alt for mørke.
  9. Skum:
  10. På en køkkenmaskine eller med en håndmixer piskes æggehviderne til "blødt" skum. På en KitchenAid tager det cirka 3 minutter på højeste hastighed.
  11. I en lille gryde varmes sukkeret og vandet op til det koger og bliver til sirup. Lad det koge i en 3-4 minutter.
  12. Når siruppen har kogt, køles den lidt af og hældes derefter forsigtigt (mayonnaise-metoden) ned til æggehviderne. Når det hele er i blandet, så piskes der i lang tid. Mindst 15-17 minutter, så massen bliver afkølet og kold. Hvis der ikke piskes længe nok, så falder flødebollerne sammen når de bages!
  13. Samlingen:
  14. Med en sprøjtepose og en god stor tyl, sprøjtes marengsen ud på de nøddebundene.
  15. Bag hele flødebollen i ovnen i 3-4 minutter.
  16. Overhæld med god mørk, tempereret chokolade

 

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: