Select Page

Varme hveder til St. Bededag

Varme hveder til St. Bededag

Som så mange andre danske familier igår, så stod aftensmaden hos mig også på varme hveder. Her var det selvfølgelig ikke dem fra bageren, men de helt hjemmebagte af slagsen i stedet for.

Opskriften kommer her, og for at få det bedste resultat, så bør de laves dagen før. Men husk dog lige, at snuppe en test-bolle med koldt smør, inden du hopper i seng!


Varme hveder til St. Bededag
Author: 
Recipe type: Brød
Cuisine: Dansk
Cook time: 
Total time: 
Serves: 4
 
Fantastiske hveder, der skal laves dagen før.
Ingredients
  • 10 gr. grøn kardemommekapsler (hel)
  • 20 gr. gær
  • 250 ml koldt vand
  • 250 ml let- eller sødmælk
  • 13 gr. (hav-)salt
  • 2 æg
  • 55 gr. rørsukker eller honning
  • 900-1100 gr. hvedemel
  • 60 gr. smør
Instructions
  1. På en tør pande starter du med, at riste kardemomme-kapslerne godt af. De må ikke blive sorte, så sørg for at holde øje med dem.
  2. I en lille kasserolle eller gryde tilsætter du mælk og vand og varmer det langsomt op til 35°, eller så det hverken virker koldt eller varmt når du lægger lidt på håndryggen.
  3. I en stor røreskål eller røremaskine tilsættes først gær, mælk, vand og salt. Rør det hele ud.
  4. Når kardemommen er ristet af (og der har spredt sig en fantastisk duft i hele huset) stødes kapslerne i en krydderikværn eller alternativt i en morter. Sigt massen igennem en sig, så du ikke få skal-dele med.
  5. Tilsæt herefter resten af ingredienserne, undtagen smørret og melet.
  6. Rør det godt sammen og lidt efter lidt tilsættes melet. Det skal være helt almindeligt hvidt hvedemel. I min dej kom jeg kun lige godt 950 gr. i. Men det afhænger både af, om man ælter dejen i hånden eller ej, og temperatureren i rummet etc.
  7. Når dejen er samlet, tilsættes det nu bløde smør i firkanter til dejen, og det æltes færdigt. Det gør intet hvis der er lidt smørklumper hist og pist.
  8. Tag dejen ud på et bord med lidt mel og form den til en kugle. Den skal være tung, massiv og glat, og næsten føles som en konfektdej.
  9. Put dejkuglen tilbage i skålen eller en hævekurv, og lad den hæve i 2 timer et varmt sted.
  10. Når dejen er hævet, rulles den til boller i forskellige størrelser, og sættes i en bradepande eller ovnfastfad så tæt som muligt, uden at de dog rører hinanden.
  11. Lad dejen hæve i 2-3 timer, indtil bollerne er hævet helt sammen.
  12. Bag hvederne i en 200° ovn i 13-16 minutter. Tjek dem dog allerede efter 10 minutter.
  13. Test-smag en enkelt af dem inden du går i seng, og pak ellers resten væk i en plastpose når de har kølet af et kvarters tid på en rist.
  14. Skær bollerne over og rist dem kort i en 180° varm ovn i 8-10 minutter.
  15. Servér de lækre hveder med smør, havarti-ost, syltetøj og andre lækkerier.

 

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: