Select Page

En lækker frittata med kylling og bacon

En lækker frittata med kylling og bacon

Det skulle være nemt og hurtigt da jeg skulle lave mad igår, og gerne med en masse forskellige grøntsager, men uden at gå på kompromis med kødsmagen og mæthedsfornemmelsen, så den blev til den her super lækre æggekage / fritatta, som var super hurtig at lave og som smagte helt fantastisk både lige ud af ovnen og i dag da jeg fik den til frokost. Jeg lavede en hurtig rød salat til der bestod af radiser, lollo rosso-salat, squash, peberfrugt, gulerod og tiger-tomater, som komplimenterede den lidt usunde frittata godt. 

Tid og sværhedsgrad

30 minutter – meget let

Ingredienser

  • 8 æg, mellem størrelse
  • 2,5 dl. madlavningsfløde, enten 18 % eller 7 %
  • 1 spsk. creme fraiche 18 %
  • salt og peber
  • 1 tsk revet muskatnød
  • 1 tsk chili-mix (1/4 del stærk chili, 2/4 del sød chili, 1/4 del cayennepeber)
  • 6 tykke skiver røget bacon
  • 6 kyllinge inderfileter
  • 8 tiger-tomater, cherry-størrelse, skåret i kvarte
  • 1/2 gul peberfrugt, skåret i små tern
  • 1 stængel bladselleri, skåret i små størrelser
  • ~ 7 cm squash, skåret i små trekanter
  • 1 lille rødløg, fint hakket
  • 1 Porto Bello champignon, skåret i tykke skiver 
  • Masser af fint hakket purløg

Sådan gør du

  1. Start med at blande æggene med madlavningsfløden, creme fraiche og krydderierne. Brug gerne en god stavblender eller blender. Lad æggemassen stå mens du forbereder resten af tingene.
  2. Tænd ovnen på ca. 200° C, varmluft
  3. På en tør pande steger du bacon til det næsten er helt sprødt.
  4. Steg kyllinge-fileterne, uden at de bliver tørre
  5. Imens kan du forberede alle grøntsager til både salat og frittata. Der er en del hakke og snitte arbejde 🙂
  6. Når kylling og bacon er færdig-stegt ligges det på fedtsugene papir og herefter skal du varme panden op igen. Fjern eventuelt rester i fedtet fra bacon og kylling.
  7. Rør rundt i æggemassen for at blande krydderierne igen, og hæld det nu på den varme pande, mens du hurtigt skruer ned på middel-varm.
  8. Tilsæt alle ingredienserne, undtagen champignon og purløg.
  9. Steg æggekagen på middelvarme i cirka 10 minutter, og sæt den så i ovnen i 15-20 minutter på almindelig over-under-varme (ikke varmluft) 
  10. Rist champignon af på en pande med lidt fedtstof eller soya og server det sammen med purløg og salat.

Variationer

Der findes ligeså mange variationer som der findes kokke til den her. Put alt det i som du selv elsker at spise sammen med æg, pas dog på med alt for vandede grøntsager, som for eksempel aubergine.

Du kan også putte kartofler fra dagen før eller mør-kogte rodfrugter.

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *