Select Page

Lækker og let frugttærte med frisk granatæble

Lækker og let frugttærte med frisk granatæble

Den her kage smagte jeg for et godt stykke tid siden og den var super lækker. Granatæblerne, som jeg er ret vild med i salater, gjorde kagen frisk (og vel også lidt sund!), mens den mørke chokolades sødme og lidt bitterhed komplimenterer den friske cremefraiche-creme med dens fedme og syrlighed. De smukke granatæbler gør desuden kagen rigtig flot og frisk at se på, hvilket jo også er en fordel.

Kagen passer rigtig godt som en god afslutning på både bastante måltider, så som lasagne eller burgere, eller lette måltider såsom vietnamesiske forårsruller. Desuden så vil kagen være en perfekt afslutning på en romantisk aften i og med kernerne er så flotte og intense røde, og så skulle granatæblekerner være sundt for lysterne!

Hvis lysten ikke lige er til granatæbler, så kan de udskiftes med andre frugter og bær, for eksempel appelsinfileter, blåbær, hindbærkompot, jordbær eller lignende. Man kan desuden erstatte flødeskumscremen med en let vaniljekagecreme hvis man ønsker det.

Tid og sværhedsgrad

50 minutter – middel

Ingredienser

  • 3 æggehvider (behøver ikke være pasteuriseret – kagen skal bages)
  • 150 gr. sukker
  • 2 spsk kakao
  • 50 gr. grahamsmel eller fint rugemel (alm. hvedemel kan også bruges)
  • 100 gr. mandler
  • 200 gr. mørk chokolade (min. 70 %)
  • 1,5 dl piskefløde
  • 1 dl cremefraiche
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 stort granatæble

Sådan gør du

  1. Start med at piskeæggehviderne stive. Husk at bruge en helt ren skål og rent piskeris
  2. Pisk sukkeret stille og roligt i, indtil massen er godt sej.
  3. Sigt kakao og melet og vend det i massen
  4. Hak mandlerne fint og 150 gr. af chokoladen hakkes groft
  5. Vend begge i æggemassen
  6. Hæld massen i en smør-smurt form på ca. 22 cm.
  7. Bag den i 30 minutter ved 180° på alm. ovnfunktion
  8. Pisk fløden godt stiv og vend den med cremefraicen. Jeg bruger en cremefraiche på 9%. Vend vaniljesukkeret i også.
  9. Når kagen er kølet godt af, smelter du chokoladen over vandbad og smører det udover bunden.
  10. Når chokoladen er stivnet, smøres cremen ud i et godt lag. Det skal cirka være 2 cm tykt. Den resterende creme serveres ved siden. Stil den i køleskabet i 10 minutter.
  11. Frigør kerner fra granatæblet. Dette gøres ved at halvere det på midten (altså IKKE igennem toppen). Placér den ene halvdel af æblet i din hule hånd og bank nu forsigtigt med din kniv (ikke ægget) så kernene kommer ud. Du kan også bruge en tung ske eller skaftet på din kniv. Det er vigtigt du fjerner ALT det hvide ‘kød’, da det er meget bittert.
    Pas også på dit tøj, da saften ikke kan komme af! Du kan i stedet gøre det i en pose.
  12. Husk at smage på dem! Hvis de skal være godt søde og lidt sure, men vigtigst af alt friske i smagen.
  13. Fordel kernene jævnt over hele kagen og servér!

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *