Select Page

Wok med grøn karrypasta og kylling

Wok med grøn karrypasta og kylling

Wokmad er en fantastisk spise når man er studerende, har travlt, vil være lidt sund eller bare har lyst til et gedigent måltid mad der er nemt at lave og mætter en del munde.

Denne wokret er meget ligetil og kan, som stort set alle andre wokretter, ændres, tilpasses og afstemmes efter ens eget behov med alle slags grøntsager og smage.
En anden fantastisk ting ved wok mad, er at det er super hyggeligt at lave sammen med andre, i det at alle har noget at lave fordi der skal snittes så mange ting.

I stedet for kylling, kan man også bruge oksestrimler eller svinestrimler. Eller tofu hvis man er til sådan noget. Vi valgte at lave den billige udgave med kyllingeinderfiletter og det smagte himmelsk.

Hvis du ikke har en wok, så gå ned og køb én til en halvtredser. Hvis du læser det her kl. 22 om aftenen og alt omkring dig har lukket, så brug en sautépande eller en stor gryde. Vær dog lidt varsom med varmen i så fald.

Tid og sværhedsgrad

30 minutter – meget let – mætter 4 mennesker med ris, 2-3 med nudler

Wok med grøn karrypasta og kylling
Author: 
Recipe type: Hovedret
Cuisine: Asiatisk
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
Serves: 4
 
Ingredients
  • 230 gr. kyllingeinderfillet, skåret i mindre strimler
  • 2 spsk sesamolie eller alm. olie
  • 2 spsk grøn karrypasta (for en 'varmere' udgave kan du bruge rød)
  • 500 gr. friske bønner, evt. skråtskåret i mindre stykker
  • ½ squash, skåret i kvarte
  • 200 gr. brune champignons eller portobello-svampe, skåret i strimler
  • 1 rødløg, finthakket
  • 1 rød peberfrugt, skåret i tykke både
  • 6 friske minimejs
  • 1 lille dåse kokosmælk, ikke light
  • 1 spsk fiskesause
  • 1 foråsløg, fint hakket
  • 1-1,5 cm frisk ingefær
  • 2 små chilier, med eller uden kerner, finthakket
  • Ris eller nudler
Instructions
  1. Steg kyllingestykkerne i olien i en wok
  2. Tilsæt karrypasta og rør godt rundt så det er jævnt fordelt.
  3. Tag kyllingen op og sæt det til side. Det skal ikke være gennemstegt.
  4. Lad wok'en blive varm igen og tilsæt lidt mere olie.
  5. Steg nu alle grøntsager, undtagen forårsløg,
  6. Tilsæt kokosmælk, samt lige så meget vand.
  7. Tilsæt fiskesaucen
  8. Lad det simre i 2-3 minutter, tilsæt herefter revet ingefær og chilien
  9. Tilsæt kyllingen igen og lad det stege færdigt i 10 minutters tid mens ris eller nudler koges.
  10. Tilsæt nudlerne til retten og bland det godt.
  11. Server med forårsløg og en vietnamesisk øl, f.eks. Tiger.

Ingredienser

  • 230 g. kyllingeinderfiletter, skåret i mundrette stykker
  • 2 spsk sesamolie (eller alm. olie)
  • 2 spsk grøn karrypasta (eller rød, så bliver den lidt stærkere)
  • 1 pose friske bønner (500 gr.)
  • 1/2 squash
  • 6 friske minimajs
  • 200 gr. champignons
  • 3 skefulde soyasauce
  • 1 rødløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 lille dåse kokosmælk
  • 2 spsk fiskesauce
  • 1 forårsløg
  • frisk ingefær
  • 1 chili uden kerner
  • ris eller nudler
  • salt/peber

Sådan gør du

  1. I wok’en varmes olien op og kyllingen ristes af.
  2. karrypastaen tilsættes og det røres godt sammen. Tag kyllingen op og sæt til side.
  3. Champignonsne skæres i grove tern og steges sammen med soyasouce i wok’en og evt. lidt olie.
  4. Alle grøntsagerne hakkes halv-groft; løget skæres i tykke både, sqaushen i 0.5×0.5 firkanter, majsne deles i kvarte og peberfrugterne skæres i både. Bønnerne nippes og kan evt skæres i halve.
  5. Steg alle grøntsagerne møre, undtagen foråsløg.
  6. Tilsæt kokosmælken og fyld den tomme dåse op med vand, og tilsæt også dette.
  7. Tilsæt fiskesaucen
  8. Lad det simre kort og tilsæt så en god portion revet ingefær samt den meget fint hakkede chili.
  9. Tilsæt kyllingen igen og lad det simre i ti minutter, mens ris eller nudler koges
  10. Hvis du bruger nudler, så tilsæt dem til wokretten, ris serveres ved siden.
  11. Server med fint hakket forårsløg og krydr med salt/peber og soyasouce.

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: