Select Page

Double Chocolate Chips Cookies med Gode Nødder

En af mine ynglingsspise når jeg skal være god ved mig selv (og tage hævn mod healthfreaksne..) er Cookies. Det er der gør cookies totalt overlegne i forhold til andre kager (de her kan næppes betegnes som en småkage..), er den fantastiske goooweey (skal udtales!) midte, samtidig med den sprøde skorpe, de hårde nødder og den stærke chokoladesmag.

Til den her opskrift, som er inspireret af en opskrift fra én af mine ynglings kogeboger, “Kager der Smager Og andre Søde Sager”, er der ikke voldsomt meget fedt i og en del havregryn. Det gør dem ikke decideret sunde dog, men det gør at de bliver dejlig høje og lækre inde i midten og får den helt rigtige smag fra havregrynene, uden at de bliver vildt fedtede og klamme.

De her cookies tager ikke lang tid at bage og er vildt nemme at bikse sammen, i sær hvis man har en køkkenmaskine stående. De er oplagte for børn at lave, hvis bare man lige får lidt hjælp til at varme smørret og styre maskinen.

Tid og sværhedsgrad

30 minutter – meget let

Ingredienser

  • 150 gr. smør
  • 450 gr. brun farin
  • 60 gr. sukker
  • 2 æg
  • et knivspids salt
  • 6 1/2 dl grovvalsede havregryn (kan erstattes af almindelige, tilsæt så 1/2 dl ekstra)
  • 3 dl mel
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker (brug ikke vaniljestænger)
  • 100 gr. god mørk chokolade (70 % er godt, 80 % er rigtig godt)
  • 100 gr. lys mælkechokolade
  • 2 dl valnødder
  • 1 dl mandler

Sådan gør du

  1. I en mellemstor gryde smeltes smøret. Det er vigtigt det ikke branker, så tag dig god tid!
  2. Når det er smeltet, tilsættes farin og sukker og det piskes cremet med piskeris eller i en køkkenmaskine (i så fald kan du godt bruge en lille gryde)
  3. Tilsæt de to æg og pisk det godt igennem.
  4. Tilsæt havregryn lidt efter lidt og bland det godt. Tilsæt herefter hvedemelet, kakaoen, samt salt, vaniljesukker og bagepulver.
  5. Hak chokolade og nødder og groft.
  6. Bland nu det hele sammen og form dejen til kugler på størrelse med en bordtennisbold eller en fem-krone.
  7. Tryk dem lidt flade på en bageplade, med bagepapir. Der kan være 3×3 på en almindelig bageplade, for der skal være god plads mellem dem, selvom de ikke flyder så meget ud.
  8. Giv dem 12 minutter i en forvarmet ovn på 180° ved konventionel over-under-varme.
  9. Du kan ikke se eller mærke på dem at de er færdige, så det er lidt på gefühlen. 12 minutter passer dog ganske fint, da de så ikke bliver helt flydende i midten.
  10. Når de er færdige, tages de straks over på en rist og afkøles i minimum 10 minutter inden de flyttes!
  11. Gem de overskydende (haha! som om!) i en tætsluttet dåse. Så kan de holde sig et par timer, indtil de bliver fundet igen..

Variationer

I stedet for mælkechokolade kan man bruge hvid chokolade og nødderne kan også nemt skiftes ud med andre slags

Om denne forfatter

2 kommentarer

  1. Helle Møller Simonsen

    Hej, vil gerne kunne lave disse cookies, men jeg er allergisk overfor alle nødder og mandler. Hvad skal jeg bruge istedet for? Det er meget øv at bagerne bruger så meget nødder og mandler i rigtig mange ting, men ikke nemt at købe noget med den allergi. Håber du kan hjælpe mig. Håber jeg finder flere bager-opskrifter herinde, når jeg får set videre. Har idag bagt franskbrødene som fra bageren herpå din side, med virkelig stor succes, tusind tak for den gode opskrift.

    Svar
  2. Daniel Bahn

    Et godt alternativ er tørret frugt. Prøv eventuelt tørret, usødet kirsebær, hvilket er rigtig lækkert og smagfuldt. Du kan også helt udelade nødderne, og så i stedet tilføje noget reven appelsinskral eller appelsinolie. Det giver en lidt julet-cookie, men smager rigtig lækkert sammen med chokoladen.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *