Select Page

Broccolisalat med Granatæble

Den her klassiker som vi fleste nok kender fra Karolines Kogebøger og fra diverse buffeter har jeg piftet en smule op ved at smide nogle æbler og granatæblekerner i. Det giver lige et frisk pift og gør den rigtig lækker.

Salaten kan serveres til det meste, hvilket også er derfor den så tit er at finde til buffeten.

Tid og sværhedsgrad

30 minutter – meget let

Ingredienser

  • Et broccolihoved
  • 1 rødløg
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • salt / peber
  • 1 pakke bacon i tern
  • 1/2 æble
  • 1/2 granatæble
  • en lille håndfuld rosiner
  • 1 dl ristet solsikkekerner

Sådan gør du

  1. Sæt en gryde over med rigeligt vand
  2. Skær broccolien op i mindre stykker, inkl. staven
  3. Tag en pande og steg baconstykkerne
  4. Æblet skæres i tern og kernerne fra granatæblet bankes løs
  5. I en stor skål blandes nu resten  af ingredienserne.
  6. Når vandet koger blancheres broccolien og stilles derefter til afdrypning. Skyl hurtigt over med koldt vand.
  7. Det hele blandes, inkl. bacon, i skålen og serveres herefter.

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *