Select Page

Rustik Svensk Pølseret

Rustik Svensk Pølseret

Den klassiske svenske pølseret kender vi nok alle sammen, hvis ikke af navn, så af selve udseende eller ’smag’. Her er retten blevet peppet lidt op med nogle rodfrugter , bacon og andet mundgodt der passer til en vinterdag hvor man skal have lidt let aftensmad, der kan gemmes et par dage i køleskabet.
Retten er oplagt hvis man har fået kogt lidt for mange kartofler dagen før, og tilfældigvis har nogle lækre pølser i fryseren, lidt rodfrugter i grøntsagsskuffen og måske en lille salat til at gøre det hele lidt grønnere og sundere.

Opskriften herunder er dog baseret på, at man laver det hele fra bunden af. Derfor tager det også lidt længere tid. Ellers kan det gøres på ca. 30 minutter.

Tid og sværhedsgrad og antal mættende gæster

60 minutter – let – 4

Rustik Svensk Pølseret
Author: 
Recipe type: Hovedret
Cuisine: Svensk Dansk
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
Serves: 4
 
Ingredients
  • 6 mellemstore kartofler
  • 2 store gulerødder
  • 2 store pastinak
  • 2 rødbeder
  • 100 gr. røget bacon, i tern
  • 2-3 frankfurter pølser
  • 4-5 bayerske pølser
  • 2-3 spsk margarine eller smør
  • 1 tsk røget paprika
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk sød barbeque-sovs
  • 1 dl mælk
  • ½ dl madlavningsfløde
  • salt og peber
Instructions
  1. Skær rodfrugterne i grove tern og kog dem i let saltet vand. Hvis du vil undgå at rødbeden smitter kan du koge dem i kogepose eller i en seperat gryde
  2. Kog dem til de er godt møre, ca. 25-35 minutter
  3. Imens steges bacon sprødt på en tør pande
  4. Skær pølserne i grove skiver og steg dem i baconfedtet
  5. Tænd ovnen på 200°C, varmluft
  6. Tag pølserne af panden og læg dem på fedtsugende papir på en tallerken
  7. Bras rodfrugterne i margarine på panden
  8. Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt
  9. Sæt hele panden ind i ovnen i 15 minutter
  10. Imens hakkes purløg fint.
  11. Servér med diverese condimenter såsom sennep, ketchup, spejlæg og HP Sovs. Drys med purløg

Erstat de kedelige frankfurtere og bayerske pølser med nogle lækre hjemmelavet varianter eller f.eks. pølser med chili, hvidløg eller lignende.
Det samme kan gøres med rodfrugterne. Alle slags kan bruges, så længe de bliver møre nogenlunde samtidig.

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: