Select Page

Mande-Burgere!

De her burgere er super lækre og ægte mandemad!, De har både smag, kraft og så mætter de godt! Lad dig ikke skræmme af, at der både er æble, persille og gulerød i kødet, det gør bare burgeren saftigere, mere smagfuld og giver også lidt fibre, der får bøffen til at hænge godt sammen. Samtidig hjælper det helt sikkert med, at overbevise kæresten eller konen om at overlade dig og køkkenet til gutterne!

Fedtprocenten i farsen skal man heller ikke spekulere for meget over, men hvis man alligevel gør det, så kan 3-7 % kød også bruges uden problemer, de bliver dog så lidt mere tørre, men svinder samtidig mindre. Opskriften her er kun på selve kødet (og bacon!), men kommer med et forslag til, hvordan jeg synes en ordentlig burger skal udformes neden under opskriften.

Burgere med de her bøffer, kan nemt give både Cock’s & Cows og The Bishop Arms kamp til stregen!

Tid og sværhedsgrad

40 minutter –  let – mætter tre voksne mænd – eller fire almindelige mennesker!

Ingredienser

  • 1000 kg hakket oksekød med 8-12 % fedt
  • 1 dusk persille
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 mellemstort æble
  • salt og peber
  • BBQ blanding (se noter)
  • 2 pk. bacon og baconfedtet fra stegningen

Sådan gør du

  1. Start med at hakke persillen fint, samt rive gulerødder og æblet groft.
  2. Ælt fasen med en god tsk salt og tilsæt nu de hakket og revet ingredienser.
  3. Bland det godt med fingerne. Lad den varme hane løbe og varm jævnligt dine hænder op, det hjælper til at samle fedtet.
  4. Pak fasen i en skål og lad den hvile en 10-15 minutter på køkkenbordet.
  5. Steg baconen sprødt og læg det på fedt sugende papir. Saml fedtet og gem dette.
  6. Ælt kort bøfferne igen og tag nu en klump på 200 gr. og form en kugle, som du kaster mellem dine hænder som en bold. Igen, sørg for at dine hænder er godt varme.
  7. Form seks bøffer på samme måde og krydr godt med salt og peber, samt en smule BBQ blanding.
  8. Steg nu bøfferne i baconfedtet. De skal have ca. 10 minutter for at bliver gennemstegte (5 minutter på hver side, skal kun vendes én gang!), hvilket jeg vil anbefale når det er hakket kød.

Variationer/noter

BBQ blanding kan købes i de fleste supermarkeder.

Hvis du vil have ost på, så vælg en god emmentaler. Put det på efter du har vendt bøffen, og sæt sølvpapir over så osten smelter og bøffen holder varmen.

En god burger:

En grov durum burgerbolle, smurt med Helmann’s mayonnaise, ketchup og sennep på hver del, en godt vred blandet salat (italiana blanding), bøffen med ost og 2 skiver bacon, 6-7 tynde skiver rødløg og en agurkeskive eller to.

 

Om denne forfatter

Trackbacks/Pingbacks

  1. En hurtig og lækker Tømmermandsburger | Gastronomien.dk - [...] var lavet af ren kød uden nogle dikkedarer, og den smagte nu ikke så godt som min mande-burger, men…
  2. Anmeldelse: Bronx Burgerbar - Gastronomien.dk | Gastronomien.dk - […] har altid godt kunne lide burgere. Ikke kun de hjemmelavede, men også de såkaldte café-burgere. Og med den nye…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *