Select Page

Kusine Sophies Salat

Kusine Sophies Salat

Den her salat er ultra simpel, kan varieres i en uendelighed og passer til rigtig meget forskelligt. Navnet kommer af, at jeg fik den hos min kusine Sophie i et sommerhus, en kold og blæsende januaraften, med en pisket(!) tunmousse til og lidt ciabatta-brød og det smagte himmelsk! Salaten er som sagt simpel og skal serveres råt og rustikt, perfekt til dagligdagen, men kan sagtens gå til en lækker rød bøf, som en forret (med ristet tigerrejer for eksempel) eller til en buffet.
Skal det være rigtig fint, kan den portionsanrettes i højstilkede glas med lidt lækker olie-eddike-dressing til.

Tid og sværhedsgrad

15 minutter – meget let

Ingredienser

  • 1 bk. blandt grøn salat
  • 1 mellemstort rødløg
  • 2 små saftige æbler, ex. Elstar (eller 1 stort)
  • 1/2 agurk
  • 1 pose pinjekerner
  • 1/4 pose tørrede tranebær
  • 1 avokado

Sådan gør du

  1. Pinjekernerne ristet på en tør pande indtil de er gyldenbrune.
  2. Salaten skylles grundigt og tørres så godt som muligt. Find en stor skål og put salaten i der.
  3. Pil rødløget og skær det i kvarter. Skives fint.
  4. Det samme gøres med agurken og æblerne, dog i grovere stykker, ca. 1×1 cm
  5. Avokadoen skæres også ud i grove tern.
  6. Bland salaten, med de afkølede pinjekerne og lidt tranebær.

Variationer

Kan varieres i næsten det uendelige. Vigtigst er dog, at man bruger nogle gode salatblandinger, gerne økologiske, med forskellige slags friske salater. Rødbede-blade er rigtig lækre og milde i smagen i forhold til for eksempel rucola.
Prøv for eksempel også at blanchere nogle friske grønne aspargers i rigeligt saltet vand i ~15 sekunder, snit dem groft og tilsæt.

Om denne forfatter

2 kommentarer

  1. Jette Petersen

    uhm måske skulle jeg prøve den til gæster på lørdag 🙂 hvad med opskrift på pisket…. tunmousse ?

    Svar
    • Daniel Bahn

      Ja, den kender jeg ikke lige. Det var dog vidst bare dåsetun (fra Irma, så det var helt lyserødt), Fromage Frais, salt, peber og så en del dild, og lidt citron vidst også.

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sådan får du en god Valentins Dag - Gastronomien.dk - […] så gør det ikke noget at man punger lidt ud for hovedretten. Hertil laves en grøn salat, f.eks. Kusine…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *