Select Page

Anmeldelse: Cock’s & Cows

Anmeldelse: Cock’s & Cows

I starten af Januar fik jeg et tilbud i min inbox fra en af de utallige tjenester hvor man får 50% rabat. Tilbudet lød på to burgere fra Cock’s & Cows på Gammel strand i København (lige ved Christiansborg). En ven og jeg valgte en onsdag eftermiddag (tilbudet gjaldt kun til om eftermiddagen). Ingen af os havde været der før, men Mikael (vennen) havde fået mad derfra et par gange, så han kendte kvaliteten.
Burgerbaren, som de vidst helst selv vil kaldes, åbnede i 2010 i samme flæng som de utallige andre burgerbarer i København.

Selve restauranten ligger i en kælder der sammen med de mørke diner-båse i rødt læder og de mørke møbler, gør hele stedet mørkt, men også hyggeligt. Der er plads til ret mange mennesker i det forholdsvise store lokale, men man sidder dog lidt tæt, i sær når der var så mange mennesker som der var den dag (det var første dag med tilbudet)
Vi fik henvist et hjørnebord ud mod gaden, hvilket passede os fint.

[xrr rating=4/6 label=”Indretning og Atmosfære:”]

Maden

Menuen vi havde købt var allerede bestemt, hvilket er normalt med de tilbud, og den lød på deres Smoke’n’Cheese, en portion løgringe, chilimayo og en portion hjemmelavet pommes frites. Derudover bestilte vi en portion bernaisemayo, for hyggens skyld. Maden kom forholdsvis hurtigt, ca. 10-13 minutter efter vi havde bestilt, og det kom alt sammen samtidig og var både varmt og sprødt.
Selve burgeren er stor! Der er en 200 gr. (gæt) bøf, rigelig med ost, store lækre skiver bacon, samt salat og rødløg. Det hele smager meget røget, ikke overdrevet, men med en lækker eftersmag. Bollerne er hjemmelavet og på toppen er der brændt deres logo ind. Fed detalje og de smager godt og er saftige.

Både løgringe og pommes frites er hjemmelavet og det er nogle ret store portioner vi fik. Løgringene var virkelig gode. Tykke løgstykker der havde saft og smag, men samtidig var søde og dejen var meget sprødt og ikke alt for fedtet. Præcis som sådan nogle skal være. De hjemmelavet pommesfrites var tilgengæld en skuffelse. De manglede klart smag og var meget bløde. De skulle være med vinegar-salt, men det smagte vi ikke noget af, så enten havde de glemt det eller også var der bare ikke nok.

De to slags mayonnaiser vi fik var også så-som-så. Chilimayonnaisen var god og stærk, men manglede lidt eddike til de fede løgringe. Bernaisemayonnaisen smagte ikke af ret meget og kunne nemt have fået en ordentlig skvæt frisk estragon. Man kan vælge mellem i alt 12 forskellige sauce, blandt andet en Carl Johan-remoulade som lød ret lækker.

De har ikke voldsomt mange forskellige øl, så vi valgte i stedet helt almindelig dansk vand.

[xrr rating=4/6 label=”Maden:”]

Konklusion

Alt i alt var det en god oplevelse på Cock’s & Cows, vi endte med at komme af med omkring 220 kr. for to personer, hvilket jo er umådelig billigt for en frokost for to, inkl. drikkevarer. Normalprisen for en burger, pommes frites, løgringe og mayo er ca. 160 kr., hvilket også må siges at være udmærket, i hvert fald for et aftensmåltid.

Atmosfæren er hyggelig, om end med så mange mennesker som der var da vi var der, sad vi ret klemt. Vi havde dog ikke problemer med at snakke, ej heller privat, men det har nok noget at gøre med vores egen holdning til det; er jo ikke sikkert vores bordnaboer var lige begejstret 🙂

Udover de slatne pommes frites og den lidt smagsløse bernaisemayo, så var det en lækker oplevelse og det er et sted jeg vil besøge igen tror jeg.

[xrr rating=6/6 label=”Prisen:”]

[xrr rating=4/5]

Cock’s & Cows

Adresse: Gl Strand 44, 1202 København K Bookning: 69 69 60 00 e.l. cows@cocks.dk Hjemmeside: cocksandcows.dk Åbningstider: 11.00 til 24.00, 02.00 i weekender

Prisniveau: billig

Type: Burgerbar

Om denne forfatter

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sådan får du en god Valentins Dag - Gastronomien.dk | Gastronomien.dk - […] kan læse mere om mit besøg på Cock’s & Cows her, og se tilbudet på deres facebookside […]

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *