Select Page

Brødopskrift til det meste

Brødopskrift til det meste

Den her brødopskrift kan bruges til alt, lige fra sødefødselsdagsboller med sukker, over pølsehorn til pizzabunde uden der skal ændres specielt meget i opskriften.
Også i den her brøddej, som med alle andre brøddeje, så gælder det om at man skal gøre sig umage og tage sig tid til en ordentlig æltning. Man skal dog ikke forhindres i at gøre brug af sin køkkenmaskine hvis man har sådan en, da den ælter fantastisk godt, det er dog vigtigt selv lige at tage de sidste par minutter med hænderne, sådan at dejen bliver varmet lidt op og det er desuden også nemmere at se, hvornår den er færdig-æltet med sine hænder end med sine øjne!

Det virker som om, der skal virkelig meget salt i, men bliv ikke nervøs! Det er helt normalt! Det samme med sukker og honning, det får dejen til at hæve meget fint.

Tid og sværhedsgrad

2 timer (inkl. hævning) – let – Giver cirka 12 boller, to brød el. 2 pizzabunde

Ingredienser

  • 35 g gær
  • 30 g honning eller sukker.
  • 20 g salt
  • 700 ml vand
  • 2 spsk olie (brug evt. en smagsneutral af slagsen)
  • 500 gr. almindeligt hvedemel med højt proteinprocent (mindst 10 %)
  • 500 gr. Semolina italiensk durum-mel
  • 100 g havregryn

Sådan gør du

  1. Put honning, salt og smuldret gær i en stor røreskål
  2. Tilsæt halvdelen af vandet og rør rundt i blandingen så salt og gær bliver opløst, tilsæt olie
  3. Tilsæt havregryn og melet og rør rundt.
  4. Tilsæt resten af vandet og tilsæt eventuelt ekstra mel hvis dejen er klistret.
  5. Når dejen er samlet godt, hældes den ud på et meldækket bord
  6. ÆLT! Nu skal dejen æltes godt og grundigt igennem, minimum 5 minutter. Dejen skal føles lækker og smidig, uden at klistre til (tørre) hænder.
  7. Nu skal dejen hæve første gang. Put dejen tilbage i røreskålen, og snit et stort kryds i dejen (det hjælper dejen til at “slappe af”), læg et lidt fugtigt vidskestykke over skålen og anbring skålen et varmt sted. Jo tættere temperaturen er på 30-32 grader jo hurtigere hæver dejen. Hvis temperaturen kommer over, bliver brødet ikke godt. Et alternativt hvis man ikke har nogle varme steder, at putte dejen i en varmluftsovn sat på 40-50 grader (så lavt som muligt) og sætte døren på klem.
  8. Dejen skal nu hæve til dobbelt størrelse, hvilket tager omkring en time
  9. Tag den hævede dej ud, og ælt igen, denne gang dog kun i maks 1 minut. Det er nu tid til at dele dejen op i de forme og mål du ønsker at lave brød i.
  10. Endnu engang skal dejen hæve, denne gang dog kun i 30 minutter. Brug samme fremgang som i trin 7.
  11. Tænd ovnen (se specifik opskrift for temperatur)
  12.  Smør dejen med et sammenpiskede æg eller mælk, og put evt. topping på
  13. Bag brødet i ovnen ind til det er færdigt . En god tommelfinger regel er, at når brødet er færdigbagt, så lyder det hult når man banker på undersiden.

Variationer

Dejen er som sagt en grunddej og kan derfor varieres i utallige sammensætninger. Hvis man ønsker en grovere dej, kan halvdelen af hvedemelet erstattes med grahamsmel. Hvis brødet skal bruges til fødselsdagsboller, tilsættes lidt mere sukker.

Ovntemperaturer: Det er med vilje, at der ikke står nogle ovntemperature og bagetider i opskriften. Det er fordi at bagetiden afhænger af hvilket slags brød du laver, men herunder kommer der nogle forslag: Boller: 180°, 20 min Brød i form: 160° 25 min

 

Om denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *