Select Page

Bagerens Franskbrød

Bagerens Franskbrød

Det her franskbrød bliver fuldkommen som det man køber hos bageren, men koster en tiendedel af prisen og når man har lavet det et par gange, så er det ret nemt at bakse sammen.
Krummen bliver lækker og saftig, og skorpen krakelere akkurat som sådan en skorpe nu engang skal!

Det passer perfekt til morgenbordet om søndagen eller til en ostemad om eftermiddagen. De fleste sundhedsguruer vil løbe skrigende bort når de ser fraværet af grove kornsorter og de forholdsvis store mængder margarine, men det smager altså himmelsk, og nogle gange må man godt 🙂

5.0 from 4 reviews
Bagerens Franskbrød
Author: 
Recipe type: Franskbrød
Cuisine: Dansk
Prep time: 
Cook time: 
Total time: 
Serves: 2 store brød
 
Et franskbrød der bliver lige så sprødt og lækkert som det du køber hos bageren.
Ingredients
  • 6 dL lunkent vand
  • 50 gr. gær
  • 100 gr. smeltet margarine
  • 1 mellemstort æg
  • 2 tsk fint salt, uden top
  • 2 stk sukker, uden top
  • 950 gr. sigtet hvedemel
Instructions
  1. I en stor skål tilsættes vand og gær, der røres helt ud.
  2. Margarine smeltes og tilsættes, det samme gør æg og salt og sukker.
  3. Rør det hele godt sammen, således at alt er opløst
  4. Tilsæt ca. halvdelen af det sigtet mel og ælt dejen i røremaskine i 5 minutter
  5. Tilsæt resten af melet, men ikke mere end at dejen er tilpas blød og klistret, uden dog at klistre til bord eller hænder
  6. Ælt resten af dejen godt igennem på maskine eller med hånden.
  7. Når dejen er æltet godt igennem, formes den til en kugle, således at dejen strækkes ud på toppen
  8. hævning: Put dej-kuglen ned i et stort fad eller skål. Drys en lille smule mel på toppen. Put folie over og sæt det fast med en elastik så den er helt tæt. Læg et viskestykke over og stil skålen et varmt sted hvor der ikke er træk (ikke i en vindueskarm f.eks.)
  9. Lad dejen hæve i 1,5 time, indtil den er min. dobbelt størrelse
  10. Smør to franskbrødsforme med margarine og læg en pølse af dej i hver.
  11. Dæk brødet til igen som i pkt. 8 og lad det hæve endnu 1,5 time
  12. Tænd ovnen på 220 grader på alm. ovn (ikke varmluft)
  13. Når dejen har hævet forstøves oversiden med en smule vand og der strøs birkes på. Hvis ikke man vil have birkes på, springer man bare dette pkt. over
  14. Dejen snittes 1 mm ned i midten af brødet.
  15. Brødene sættes ind i midten af ovnen og der skrues ned på 210 grader.
  16. Efter ca. 20 minutter flyttes brødene ned i bunden af ovnen og brødene bages videre i 15 minutter
  17. Forbered en blanding af 1 æg, ½ dl og 1 tsk. salt som blandes godt og grundigt til saltet er opløst
  18. De sidste 5 minutter af bagetiden, stilles ovndøren på klem
  19. Brødet tages ud af ovnen, og med det samme pensles brødets overflade med æggeblandingen
  20. Brødet vippes ud af formen og stilles til afkøling i 15 minutter

 

Om denne forfatter

18 kommentarer

  1. Claus

    Uden at være smart, så må 1,5 time plus 1,5 time som minimum tage 3 timer at lave brødet plus forberedelser. Formoder at det er vand du blander æg og salt med, eller mælk?

    Svar
    • Daniel Bahn

      Hej Claus,

      Det er selvfølgelig rigtigt! Tankefejl fra min side. Inden alt for længe vil jeg dog ændrer alle opskrifter til et nyt system/layout, som blandt andet gør det nemmere at printe en opskrift ud. Du kan se et eksempel på, hvordan det nye layout ser ud på nogle af de nye opskrifter.

      For at svare på det andet spørgsmål, så er det nemlig vand der skal bruges.

      Tak for din kommentar!
      // Daniel

      Svar
  2. Rasmus

    en ½ dl hvad i æggeblandingen i pkt nr 17?

    Svar
    • Daniel Bahn

      vand 🙂 Det er rettet i opskriften. Tak for din kommentar.

      Svar
  3. Elidabeth

    Hej, super at man kan skrive kommentarer. Ellers havde jeg ikke luret at det er vand der skal i æggeblandingen, det er stadigt ikke rettet i opskriften. Glæder mig til at bage brødet

    Svar
  4. Roberto

    Hej
    Har du gode tips for at opnå den samme sprød skorpe og luftig struktur som de rundstykker vi køber hos bageren?

    Svar
  5. Hanne Balle

    Jeg har fulgt opskriften til punkt og prikke, og stadig er bunden af mine brød, ikke sprød. De er bløde, og helt dejagtigt. Hvad har jeg gjort forkert.

    Svar
  6. john andersen

    at det er vand, ligger i sætningen, ellers, brødet smager “HIMMELSK” tak for opskriften.

    Svar
  7. Michal

    Trist at de avatar går ind over teksten så man ikke kan læse hele teksten i kommentarerne 🙁

    Svar
    • Daniel Bahn

      Hej, tak for dit indlæg. Jeg vil undersøge sagen og prøve at rette det hurtigst muligt.

      Vh
      Daniel Bahn
      Gastronomien.dk

      Svar
  8. Patrick Poulsen

    er i fuld gang! glæder mig til resultatet 😉

    Svar
  9. Lene

    Skal dejen slås sammen inden den hæver 2.gang eller bare deles .?.

    Svar
  10. Karina Gregersen

    Jeg troede at det var ægget som var ca 1/2 dl så jeg blandet kun æg og salt. Det fungerede fint. Men når ægget at blive til beredt når det bare bliver smurt på lige når brødet kommer ud. Skal man mon bruge pasturiseret æg

    Svar
  11. Lise

    Tak for en fantastisk opskrift. Aldrig har jeg lavet brød, der kom så tæt på de bedste bageres brød med sprød skorpe og let krumme.

    Svar
  12. Michelle

    Bedste franskbrød nogensinde 🙂

    Svar
  13. Knud Egsgaard

    Jeg vil forsøge mig med din opskrift, men har et opklarende spørgsmål.
    Der står: 2 stk sukker uden top. Er det 2 tsk sikker?

    Svar
  14. Hanne Nielsen

    Det bedste franskbrød jeg har bagt, og det er mange. Køber aldrig hos bageren mere.

    Svar
  15. Maria l Jensen.

    Ved at hæve pt. Virker fint indtil videre.☺
    Skal/kan man vende brødet på noget tidspunkt,el når det er kommet ud af ovnen(når det bages uden form) for at få sprød bund.?
    Hvorfor, og når’ brødet at blive sprødt når det først pensles når brødet tages ud af ovnen.?
    Jeg har varmluftovn,så jeg bruger gerne ca 10-20° grader mindre end der står, når det er varmluft.
    Er det ik bedst at snitte brødet inden 2′ hævning,så luften” ik siver ud, som jeg læste i en anden kommentar.?
    Glæder mig til at se resultatet.☺

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: